Curriculum præsentation Webinar

af Linnea Møller - 07.05.2024
Et udsnit af kompetence-rammen for fysioterapi til voksne med udviklingshandicap

DSFVU's curricuclum præsenteres på webinar den 28/5 14:00-16:00

Tilmelding til Webinar kan ske til Linnea på lnm@gentofte.dk

Vores Curriculum bliver først tilgængeligt på hjemmesiden efter præsentationen.

Formålet med curriculum er at klargøre, hvilke områder der gør vores arbejde specialiseret - hvilke kompetencer man som færdiguddannet fysioterapeut, kan tilegne sig i arbejdet med vores målgruppe.

Med disse beskrivelser af de forskellige fagområder og kompetencer på plads, kan vi/DSFVU begynde at udforme emnespecifikke kurser, der arbejder med at specialisere medlemmer inden for de forskellige kompetenceområder og niveauer af viden. Dette Curriculum kan også være med til at give dig som medlem et overblik over hvilke kompetencer i dit daglige arbejde, du har brug for at få opdatereret eller udvidet og hvilke du allerede besidder særlige kompetencer. 

I første omgang tager vi dig blot med i processen omkring tilblivelsen, vores overvejelser, vores kampe og det uundværlige navlepilleri i fagets kerne.

Vi gennemgår den faglige referenceramme - en model der indrammer vores daglige praksis. Vi ser nærmere på kompetenceniveauer indenfor forskellige særlige fagområder som er relevante for vores målgruppe.

Det bliver forhåbentlig en spændende eftermiddag. Så tank op på kaffe og rejs dig ved hæve-sænke-bordet og giv dit besyv med. Vi glæder os til at se jer derude.