Ulighed i sundhed - Round table fagkongres 2022

Torsdag den 17. Marts var der på fagkongressen inviteret til rundbordsdiskussion om ulighed i sundhed i et livsperspektiv for mennesker med funktionsnedsættelser opstået i barndommen.

Roundtable er et format med en kort præsentation af problematikken og derefter rundbordssamtaler og opsamling. Flere faglige selskaber havde været medopstillere på oplægget og der var derfor både deltagelse af praktiserende terapeuter, rideterapeuter, neurologiske terapeuter, terapeuter fra det pædiatriske selskab og fra DSFVU.
Der var lagt op til at diskutere strukturelle barrierer og kvalitet i indsatsen for mennesker med tidligt opståede funktinsnedsættelser. Oplægget fra Helle Mätzke Rasmussen og Linnea Møller tog udgangspunkt i fiktive ”Peter” først som 6 årig med beskrivelse af funktionsniveau, derefter som henholdsvis 18,22 og 35 år i forskellige dilemmaer i forhold til muligheden for og adgangen til fysioterapi.
Oplægsholderne ønskede både at åbne en dialog om de varierende indsatser til målgruppen gennem hele livet og gerne inspiration til hvordan vi går videre med problematikken.
Som oplæg kunne man ved bordene diskutere den brede vifte af tilbud som Peter modtog som barn og hvordan sammenhængen mellem indsatserne bliver svær at se, dilemmaerne som voksen mellem fysisk aktivitet vs rehabilitering, Inklusion vs specialisering og de fordomme som patientgruppen møder i mødet med vores fagfæller i det normale system.
Området er præget af en del strukturelle barrierer som vi ikke har direkte indflydelse på, men som blev samlet ind via smartphone-beskeder i stikord. Her blev det særligt geografi, silo og kassetænkning, tilfældighed der blev understreget.
Der kom god diskussion ved bordene og i nogle af de opsamlende kommentarer på samtalerne blev udfordringerne præciseret med udsagn.
”Man ender med at bruge energien på barriererne i stedet for borgerne”
”Det er diagnoser der definerer indsats i stedet for behov”
”Forskellige mennesker har forskellige behov”
”Vi ender i et dilemma hvor vi skal hjælpe nogle ind af døre vi ikke helt ved hvor er”
”Vi overlader dem til ingenting og uvidenhed”
”Nogle får mere og mere og mere, men ikke nødvendigvis bedre”
Og fulgt op med kommentarer om hvordan workshoppen havde skubbet viden om at ”Børn ikke altid for en overvældende indsats”
”vi vidste ikke at der nogle steder i Danmark findes specialiserede træningsenheder til voksne med udviklingshandicap”
”Når der er skolepligt og det står i folkeskoleloven at der skal være bevægelse dagligt, så er der også pligt til bevægelse for børn med funktionsnedsættelse, de har også bevægelsesret”