Demens og Udviklingshandicap

Kombinationen af demens og udviklingshandicap kan give udfordringer i den kliniske praksis

Intro
Personer med udviklingshæmning bliver i lige så høj grad eller i højere grad ramt af demens end resten af befolkningen. Den hyppigste årsag er Alzheimers sygdom. Personer der er født med Downs syndrom er i særlig risiko for at få demens i en ung alder.


Da borgere med udviklingshæmning i forvejen har en psykisk funktionsnedsættelse, kan det være vanskeligt at skelne demenssymptomer fra de funktionsnedsættelser, borgerne i forvejen har. Det kan derfor også være vanskeligt at opdage demens tidligt i forløbet. Det har medført et øget behov for, at fagprofessionelle har viden om demens og udviklingshæmning.


Fakta
Mennesker med udviklingshæmning og demens har særlige behov i forhold til psykosociale og pædagogiske indsatser. I lighed med andre, der har en demenssygdom, er det afgørende, at indsatser, behandling, omsorg og pleje tager udgangspunkt i en personcentreret tilgang med fokus på personens eget perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov. I øjeblikket er der specielt fokus på borgere født med Downs syndrom og i denne gruppe mennesker skønnes der at være over 2.000 nulevende danskere. Heraf er omkring halvdelen over 40 år og dermed i farezonen for at udvikle demens. Den høje forekomst af demens og andre normalt aldersrelaterede sygdomme har ført til hypoteser om tidlig (præmatur) aldring ved Downs syndrom. Den forventede levealder for personer med Downs syndrom er de senere årtier steget markant og ligger nu gennemsnitligt på omkring 50 år – men med betydelig spredning. Symptomer på demens kan ses hos personer med Downs syndrom allerede fra omkring 30-årsalderen. Fra omkring 45-50 årsalderen mener man, at omkring halvdelen har udviklet demens, og andelen af demensramte når op omkring 75-90 % blandt personer med Downs syndrom, der bliver 65 år gamle.
Dog skal man ikke glemme den høje grad af comorbiditet hos andre borgere med et udviklingshandicap, hvor det anbefales at demens screene kontinuerligt efter de er fyldt 50 år.

 

Fysioterapi i kontekst
Det er afgørende for borgerens livskvalitet, at fysioterapeuter har viden om og indsigt i både udviklingshandicap og demens. Derudover er det væsentligt, at de har kompetencerne til at tilbyde den rette individuelle fysioterapeutiske indsats, uanset hvor i et demensforløb borgeren befinder sig.
Fokuspunkter ift indsatsen kan være:

  • Tage sig god tid sammen med borgerne og inddrage hans/ hendes ressourcer i behandling og/eller træning
  • Tilpasse krav og kommunikation til de stadie i demensen som borgerne befinder sig på
  • At have fokus på borgernes aktive deltagelse og selvbestemmelse i forløbet
  • Sikre en opmærksomhed på eventuelle somatiske sygdomme hos borger
  • At have fokus på relevante hjælpemidler


Nyttige links
Videnscenter for demens

Viden på tværs

Socialstyrelsen

Nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af demens. Læs her

Litteratur:

Vidensportalens samlede litteratur liste